Kørselsvejledning
Fra motorvejen køres mod Fynshav på Rute 8 – I Fynshav mod Skovby ad Rute 427 – Efter man har passeret Brugsen, drejes til venstre ad Lillebæltvej og for enden af vejen kommer I til Lillebælt Camping.
Fra Færgen kører I op ad bakken og drejer til venstre ad Rute 427.
Ankomst til pladsen
Check in er først mulig fra kl. 13.30. Vores campinggæster må blive til kl. 12.00 på afrejsedagen, og derefter skal vi have gjort alt klar til de nye der ankommer.
Før kl. 13.30 er der ingen mulighed for at ankomme eller få anvist en plads, her bliver toiletbygningerne rengjort, og informationen er derfor lukket i dette tidsrum. Benyt venligst parkeringspladsen ved færgen hvis i kommer meget før. Vores indkørsel er meget smal, og vi bruger den som udkørsel for dem der rejser – tak for jeres forståelse og hjælp 🙂
Efter kl. 13.30 har man det bedste udvalg af pladser, og informationen er som regel åben. Hvis der alligevel skulle være låst, så benyt venligst kaldeanlægget til venstre for døren. Et enkelt tryk på knappen, og man får straks kontakt til mig.
Jeg passer pladsen alene, så I vil ofte opleve at skulle kontakte mig ved hjælp af kaldeanlægget.
Jeg glæder mig til at tage imod jer
Afregning og afrejse
Når i ankommer til pladsen, betaler i for den bookede periode. Dette sker i forbindelse med check ind og pladsanvisning.
Afrejse senest kl. 12.00, så der kan blive gjort klar til de nye der ankommer.

